Om Haderup Rideklub

Haderup Rideklub er en rideklub, der kan tilbyde en masse gode og understøttende faciliteter til alle ryttere uanset alder og niveau. Så uanset hvilket niveau, du befinder dig på, og hvor gammel du er, vil du her kunne finde og bruge de faciliteter, der kan være med til at skabe de bedste betingelser for din træning. Det er både for dig, der er motionist, men også for dig, der er konkurrencerytter og ønsker lidt udover det sædvanlige. Haderup Rideklub har blandt andet en ridehal på 20 x 40 meter, der er bygget i nyere tid. Ridehallen har en indbygget rytterstue, som er opvarmet, og denne nyder vi godt af, når vejret ikke er helt varmt udenfor. Denne er med til at sikre, at du som rytter kan træne uanset vind og vejr.

Haderup Rideklub har to udendørs dressurbaner, en lille og en stor, på henholdsvis 20 x 40 m og 20 x 60 m. Rideklubben rummer også en stor springbane samt en opvarmningsbane, som ligger ved siden af. Rideklubben huserer siden en nyere terrænbane, som er placeret lige over for rideskolen, og denne er særligt godt benyttet af klubbens medlemmer. Terrænbanen udgør et areal på 1,5 ha, som består af både et kuperet og nytilplantet terræn. Alle rideklubbens baner ligger i et naturskønt skovområde, og det er noget, alle klubbens medlemmer nyder godt af. Fra rideklubben er der cirka 800 m til Feldborg Statsskov, hvor der må rides, og alle klubbens ryttere benytter skoven om sommeren sammen med både venner og heste. Uanset hvilken bane, du vælger at ride på, kan du være sikker på, at alle klubbens medlemmer har fokus på godt kammeratskab og på at hjælpe hinanden. Uden denne indstilling ville klubben ikke være, hvor den er, og det er noget, den har nydt godt af i mange år, og som vi ønsker at bevare mange år fremover.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ALLE KLUBBENS FACILITETER MÅ KUN BENYTTES AF KLUBBENS MEDLEMMER. Derfor må du heller ikke medbringe dine venner eller andre bekendte, hvis de ikke allerede er medlem af klubben.

Haderup Rideklub er en aktiv klub med mange medlemmer, og der bliver årligt afholdt to klubstævner, to regionsstævner samt en ring og rid. Alle ryttere i Haderup Rideklub hjælper her til, uanset vejrforholdene på de pågældende dage. Det er her vigtigt at bemærke, at det er stævner, hvor vi hygger os rigtig meget sammen, og at det er dage, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Sådan er det jo, når man arbejder sammen.

Regler for Haderup Rideklub:

Rideklubben rummer et par regler, og disse er vigtige at kende, og de er gældende for både nye og gamle medlemmer. For at benytte klubbens faciliteter, uanset om det er ridehuset eller de udendørs baner, kræves medlemsskab af klubben, og man skal desuden være i besiddelse af et facilitetskort.

Alle skal ride med ridehjelm uanset alder.

Skal man springe, skal der bruges sikkerhedsvest, såfremt man er under 18 år. Når man er over 18 år foregår det på eget ansvar.

Alle medlemmer SKAL tage de klatter, som hesten/ponyen efterlader i ridehuset og på gårdspladsen, med sig og smide dem ud. Ligeledes tømmes trillebøren, når den bliver overfyldt.

Man har som medlem generelt ansvar for at rydde op efter sig, uanset hvor man har befærdet sig på klubbens faciliteter.

Priser for medlemsskab:

Alle medlemsskaber tegnes for ét år.

Børn, indtil det år hvor det fylder 18: 450 kr.

Voksne: 500 kr.

Pris for facilitetskort: 1 år 1.200 kr. og ½ år 600 kr.

Har man ikke sit medlemsskab eller facilitetskort i orden, kan Stella kontaktes på 2859 4602.